Tilbage til startside

Anne Margrethe Rasmussen

og Hans Peder Pedersen.

                  

Lidt historisk om mine oldeforældre Hans Peder Pedersen født 10. juli 1864 og Anne Margrethe Rasmussen født 12. oktober 1866, samt deres slægt.

 

Deres søn Edmund og Edith`s bryllup 14.august 1926  Enighedsvej 9, Odense, 

Sct. Hans Landsogn.

  

 

 

Første del er om Hans Peder Pedersen og hans familie, anden del om Anne Margrethe Rasmussen og hendes familie, og tredje del om deres fælles liv fra de får deres første barn Nielsine i 1887.

 


 

 

 

1.

 

Flere i familien har tænkt på hvor navnet Prütz egentligt stammer fra, og jeg vil her prøve at fortælle, hvor langt jeg er kommet omkring det spørgsmål. Ligeledes vil jeg fortælle om, hvad jeg i øvrigt har fundet om familien. Skulle i opdage fejl i årstal eller andet, eller i øvrigt  have tilføjelser, hører jeg meget gerne fra jer.

 

Længst tilbage hvor jeg har fundet navnet Prütz (staves lidt forskelligt i de forskellige kirkebøger) er i marts 1804, hvor Hans Christian Prÿs får sit første barn Hans Frederic. Her staves navnet Prÿs. Han er da forlovet med Lisbet Hansdatter. Udskrift fra Sct. Hans Kirkebog 1804:

 

Torsdag d 22de Mart. fødte Lisbeth Hansdatter U.N.P. [Uden Nørre Port] hos
Træskoemand Hans Nielssen en Uægte søn, som strax
blev hjemmedøbt af fostermoderen og kaldet Hans Frideric
Prehn, men døde d 25de ejusd [samme måned] uden at komme i Kirke. Barne
fader var hendes forlovede Hans Christian Prÿs, kanalgraver
som opholder sig hos hende. Dette er anmeldt til Amtsstuen.
I margen af kirkebogen står: 1ste gang besovet.

 

Han bliver gift med Lisbeth Hansdatter født i 1769 i Odense (mine 3xtipoldeforældre) den 23. juli 1804 i Sct. Hans Kirke, altså fire måneder efter deres første barns fødsel.

Han er kommet til Odense for at arbejde som  kanalgraver ved det store projekt med at etablere en kanal ind til Odense.

 

Den gamle Odense Kanal ved Skibhusene ca. 1930.

Postkort med den gamle Odense Kanal ved Skibhusene ca. 1930.

 

 

De får fem børn, fire drenge og en pige. Den første en dreng som fødes i 1804 og får navnet Hans Friederic. Han blev kun tre dage gammel. I 1806  får de deres andet barn også en søn, som får navnet Johan Frederik Prÿs (sandsynligvis opkaldt efter farfar eller morfar) han dør allerede 9. oktober 1824 kun 18 år gammel, og begraves fra Sct. Hans Kirke  i Odense i Fri Jord. Deres tredje barn en datter bliver født 1809 og  får navnet, Marie Chatrine Prytz (min tip,tipoldemor) herom senere. Deres fjerde barn opkaldes efter sin far og får navnet Hans Christian Prytz , han bliver født den 2. marts 1812, og døbes 20. maj 1812. i Sct. Hans Kirke i Odense. Han dør 3. august 1834, kun 22 år gammel som almisselem, han begraves fra Sct. Hans Kirke.

Iflg. Folketællingen i 1834 i februar måned er han tjenestekarl i Sanderum.

 

Odense, Sanderum, Sanderum Bye, , En gaard, 19, FT-1834


Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Hans Olsen, 54 , Gift, , Selveier,
Ane Kirstine Jacobsdatter, 56 , Gift, , Hans kone,
Ane Margrethe Hansdatter, 21 , Ugift, , Deres børn,
Ole Hansen, 18 , Ugift, , Deres børn,
Lars Hansen, 15 , Ugift, , Deres børn,
Rasmus Hansen, 15 , Ugift, , Deres børn,
Hans Christian Pryds, 22 , Ugift, , Tjenestekarl,

 

I 1814 får de deres femte og sidste barn Jochum Boje, som kun bliver tre dage gammel. Her står der i Sct. Hans Kirkebog under anmærkninger ved Jochum Boje`s fødsel:

 

Vanskabt med drejede fødder og ryggen adskilt. Forældrene boede da i Vindegaden i Odense.

 

Hans Christian Prütz og Lisbeth Hansdatter dør i 1841 med kun en måneds mellemrum  henholdsvis  den 23. november 1841. og den 8 december 1841, de er da registreret i Sct. Knuds Kirkebog som almisselemmer. Begge begraves fra Sct. Knuds kirke i ”fri jord” ( der var ingen penge til at betale for gravsted).

 

Ved Folketællingen i Odense i 1834 er Hans Christian og Lisbeth selvforsørgende, og altså endnu ikke blevet fattiglemmer. Fattiglemmer blev de først da de p.g.a. alderdom ikke længere kunne klare at forsørge sig selv.

 

Hjørnet af Nørregade ved Kræmmergyden og Adamsgade i Odense.

 

 

Odense, Odense, Odense Købstad, Kræmmer Gyden no 487 litr. B, huus, 14 F5, FT-1834

 

Samtlige personer i husstanden :

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Hans Christian Preutz, 66 , Gift, , dagleier,
Lisbet Hansdatter, 65 , Gift, , hans kone,
Peter Hansen, 39 , Gift, , vægter,
Mette Rasmusdatter, 46 , Gift, , hans kone,
Jens Petersen, 15 , Ugift, , hans børn,
Jesper Petersen, 12 , Ugift, , hans børn,
Christine Hansen, 7 , Ugift, , hans børn,
Rasmus Jensen, 23 , Ugift, , dragon ved Fynske Dragoner,
Erich Hansen, 24 , Ugift, , dragon ved Fynske Dragoner,

 


 

Marie Chatrine Prütz bliver født om morgenen den 17. februar 1809 i Odense Sct. Hans Sogn, og hjemmedøbes 19. februar 1809. Dåben konfirmeres 4 april 1809 i Sct. Hans Kirke, blandt fadderne er Skomagersvend Philip Stolzenbach og hans kone.

I 1823 bliver hun konfirmeret i Sct. Knuds kirke, og præsten skriver  da om hendes kundskab og opførsel ”svag af evne og kundskab, men god af opførsel” og i 1840 den 16. maj bliver hun gift i Sct. Hans kirke med Morten Jørgensen, hun bor da udenfor Nørreport. Morten Jørgensen er født i Næsby 26. december 1813 og i 1831 bliver han konfirmeret i Åsum kirke (man skulle konfirmeres inden man fyldte 18 år) , medens han tjener hos gårdmand Lars Pedersen i Åsum, han kommer senere til at tjene hos gårdejer Niels Rasmussen i Næsby. Efter brylluppet flytter de ind i Kongehuset, her fødes deres eneste barn en pige  Karen Dorthea Jørgensen (min tipoldemor) den 12 september 1842.

 

Kongehuset lå på hjørnet af Rugårdsvej og Åløkke Alle, huset kan findes på gamle kort tilbage til omkring 1700.

Huset hed tidligere Kongeledshuset.

Sct. Hans Kirke i Odense 1805.

 

 

Karen Dorthea bliver døbt i Sct. Hans Kirke den 23. oktober 1842, og bor stadig i Kongehuset ved sin konfirmation i oktober 1856 i Sct. Hans Kirke. Karen Dorthea`s far Morten Jørgensen dør allerede den 1. november 1850 kun 37 år gammel af ”hidsig feber” i.flg. Sct. Hans Kirkebog. Marie Chatrine Prütz  bliver allerede året efter gift igen med tømmersvend Knud Jørgensen, og er i året 1863 ved sin død registreret som boende  i Blæsenborg nr. 50.

 


 

 

Odense, Odense, Sankt Hans Landsogn, , , Kongehuset, , FT-1845

Samtlige personer i husstanden

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Jørgen Hansen, 53 , Gift, , Dagleier, St. Hans sogn, Sømosehuset, Odense Amt
Karen Larsen, 55 , Gift, , [hans kone??], Lumbye sogn og by, Odense Amt
Laurine Jørgensen, 21 , Ugift, , [deres børn??], St. Hans sogn, Wiinkelderhuset, Odense Amt
Niels Jørgensen, 15 , Ugift, , [deres børn??], ibid [St. Hans sogn, Wiinkelderhuset, Odense Amt]
Lars Christian Jørgensen, 11 , Ugift, , [deres børn??], ibid [St. Hans sogn, Wiinkelderhuset, Odense Amt]
Johanne Caroline Rasmussen, 2 , Ugift, , , St. Hans sogn, Kongehuset, Odense Amt
Morten Jørgensen, 32 , Gift, , Dagleier, Lumbye sogn, Næsbye, Odense Amt
Marie Cathrine Hansen, 36 , Gift, , , Odense
Karen Dorthea Jørgensen, 3 , Ugift, , , St. Hans sogn, Kongehuset


 


Karen Dorthea  Jørgensen bliver gift den 25. marts 1863 i Sct. Hans kirke , ca. et halvt år  før hendes mor dør med Niels Pedersen. Han stammer fra Over Holluf, hvor han fødes i 1833. Hans forældre Jacobine Andersdatter født i  1798 og Peder Knudsen født i 1799 stammer fra henholdsvis Over Holluf og Rolfsted. Jacobines forældre Anders Jacobsen og Anna Andersdatter er begge født i Over Holluf i 1766.  Anna Andersdatters mor er født i 1716. Peder Knudsens forældre  Anna Hansdatter  og Knud Nielsen er født henholdsvis 1761 og 1731 i Kappendrup.

Kongehuset som det så ud på Lønholt`s billede i 1926. (fra Odensebogen 1999)

 

Karen  Dorthea Jørgensen og Niels Pedersen får fire børn, en søn og tre døtre. Den første Hans Peder Pedersen bliver født den 10. juli 1864, han bliver døbt den 23. oktober 1842 i Sct. Hans kirke i Odense.

 

Hans Peder Pedersen fotograferet i ca. 1900 og i 1926 året hvor han døde  1. Juledag.

  

                                                      

Den anden  Jacobine Marie fødes den 20. september 1866 i Frederiksgade 46 i Odense og bliver døbt 25. november 1866 i Vor Frue Kirke i Odense. Deres tredje barn Anna Hansine bliver født 29. august 1869 og døbt i Vor Frue Kirke 31. august 1869 , hun dør kun en uge gammel  7. september 1869, og begraves 13. september fra Vor Frue Kirke. Deres fjerde barn  Nielsine Mortentine fødes nytårsdag 1871 og døbes 11. juni 1871 i Vor Frue Kirke. Faddere ved dåben var blandt andet Anders Pedersen fra Over Holluf (barnets farbror) og dennes hustru. Niels Pedersen dør den 2. august 1882 49 år gammel og begraves fra Vor Frue kirke.

Se Folketællingen fra Odense 1880 Hans Peder Pedersen er flyttet hjemmefra.

 


 

Odense, Odense Købstad, Odense Kjøbstad, , Frederiksgade 46, baghus, 1, FT-1880

Samtlige personer i husstanden

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Nils Petersen, 37 , Gift, arbejdsmand, , Overhol. Fraude sogn
Karen Dorthea Petersen, 46 , Gift, husmoder, , Odense
Marie Jakobine Petersen, 13 , Ugift, barn, , Odense
Nilsine Mortentine Petersen, 9 , Ugift, barn, , Odense
Vilhelmine Sejdenflod, 69 , Ugift, -, , Odense
Ane Regine Nilsen, 71 , Enke(mand), vaskekone, , Brylle sogn
 


 

Karen Dorthea bor de sidste mange år af sit liv i Tværgade 22 baggården til venstredør, og dør i december 1924, og bliver begravet tredje juledag samme år på Assistenskirkegården i Odense. Ved sønen Hans Peder Pedersens dåb i 1864 og konfirmation i 1878, bor familien Frederiksgade 46 iflg. Sct. Hans kirkebog.

 

Frederiksgade i Odense omkring 1900.Baggård i Frederiksgade. Samt Frederiksgade 42-44-46. Hans Peder Pedersen blev født i nr. 46. Baggård i Frederiksgade.

 

 


 

 

2.

 

Anne Margrethe Rasmussen bliver født 12. oktober 1866. i Nellemosehuset (findes ikke længere) ved Langesø i Vigerslev sogn, og vokser op i Horsehavehuset (findes stadig) i Horsehaveskoven i Vigerslev Sogn (findes stadig), som barn af Hans Rasmussen og Laurine Hansine Hansen.

 

Horsehavehuset i Horsehaveskoven i 1994.

 

Hun er den første af en børneflok på 12 søskende, og må hver dag gå den lange vej gennem skoven til Tågerod skole. En vej som senere tit er gået af familien, når de var med Bedste på tur i Langesø skovene.

 

Anne Margrethes dåb i Vigerslev Kirkebog i 1866.

 

Hun kommer ud at tjene 13 år gammel ved gårdmand Mads Andersen i Orte, og bliver konfirmeret i Skydebjerg kirke i 1881.

   Fra Folketællingen i Orte 1880 :

Odense, Baag, Orte, Orte By, , Gaard, 1, FT-1880

Samtlige personer i husstanden

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Mads Andersen, 76 , Gift, Husfader, Gaardmand, , Vedtofte Sogn, Odense Amt
Kathrine Marie Hansdatter, 58 , Gift, Husmoder, , Orte Sogn, Odense Amt
Jørgen Madsen, 29 , Ugift, Barn, , Orte Sogn, Odense Amt
Jens Madsen, 26 , Ugift, Barn, , Orte Sogn, Odense Amt
Kristiane Madsen, 24 , Ugift, Barn, , Orte Sogn, Odense Amt
Frederik Mads Ferdinand Jakobsen, 5 , Ugift, Barnebarn, , Snedsted Sogn, Thisted Amt
Ane Margrethe Rasmussen, 13 , Ugift, Tjenestepige, , Vigerslev Sogn, Odense Amt
 

Skamby Kirke  hvor hans blev døbt i 1791. Næsbyhoved Broby

             

           

Anne Margrethe`s mor Laurine er født 1844 i København, som  datter af Anne Sophie Andersen født i 1821 i Vordingborg, og Anders Hansen som er født 1819 i Skamby. De får 7 børn hvoraf Laurine er den ældste, de to ældste børn fødes i København, og de efterfølgende i Næsbyhoved-Broby. Anders Hansen bliver murermester i Næsbyhoved Broby sammen med sin far  murermester Hans Andersen der er født  i  1791 i Skamby. Hans kone Anne Marie Jespersdatter er født i 1793 og de får også 7 børn, hvor Anders Hansen er den ældste. Hans Andersen`s forældre Anders Nielsen husmand og landsoldat er født i 1753 i Skamby, og Kirsten Hansdatter er født i 1764 i Skamby.

 

 

 

 

 

Anne Margrethe omkring 1900.Hendes søstre Rasmine og Kristine og hunden Vimmer  ca. 1930

                   

                                  

Anne Margrethe`s far Hans Rasmussen er født i 1837 i Ubberud sogn, som søn af Skovfoged Rasmus Nielsen født 1797 i Vigerslev sogn og Ane Margrethe Andersdatter født 1795 i Vissenbjerg . Han havde 2 søstre, 1 bror og en halvbror (moderens barn fra før ægteskabet). Ane Margrethe Andersdatters forældre Karen Hansdatter født i 1768 og Anders Hansen født i 1763 får 3 børn.

Rasmus Nielsens forældre Anne Dorthea Rasmusdatter født i 1759 og Niels Hansen født 1725 får 2 børn, samt hendes uægte søn, samt 2 døtre fra  Niels Hansens første ægteskab. Ægteskabet med Anne Dorthea Rasmusdatter er hans tredje ægteskab. Niels Hansen var husmand og murermester.

 

 

Vigerslev Kirke.Skydebjerg Kirke

 

Anne Margrethe Rasmussen bliver døbt i Vigerslev kirke anden juledag 1866. og blandt fadderne til barnedåben er hendes moster Marie Wilhelmine Hansen fra Næsbyhoved Broby, hendes morfar murermester Anders Hansen  Næsbyhoved Broby, hendes farfar skovfoged Rasmus Nielsen af Horsehave, og hendes farbror Knud Niels Rasmussen af Karhuse  (i dag Kelstrup Skov) ved Vissenbjerg. Hun kommer ud at tjene hos gårdejer Hans Andersen i Orte som 13 årig og bliver konfirmeret i Skydebjerg Kirke i 1880. I 1881 er hun stadig i Orte fremgår det af  Vissenbjerg Kirkebog, da hun er fadder ved sin lillesøster Kristine Nielsines dåb i Vissenbjerg Kirke.

 

 


 

 

3.

 

I 1887 får Anne Margrethe Rasmussen og Hans Peder Pedersen deres første barn Nielsine Meta, som døbes i Vor Frue Kirke i Odense 20. november1887. Nielsine bliver født udenfor ægteskab, og Hans Peder Pedersen, som  på det tidspunkt er mejerist i Nr. Nebel i Jylland, bliver udlagt som barnefader.

Den 9. april 1890 bliver de viet i Vor Frue Kirke af provst Heiberg. Ved deres bryllup bor de Frederiksgade 93(53?).  Senere samme måned får de deres andet barn Hans, som bliver hjemmedøbt og dør allerede året efter. De bor da Frederiks Forstad nr. 2 i Odense.

 

 

Anne Margrethe og Hans Peder Pedersen med børnene fra venstre Edmund, Karla,

Dagny, Hans Laurits og Nielsine

 Provst Heiberg.

 

 

Deres tredje barn Hans Lauritz fødes den 19. august 1891, og døbes Prytz Pedersen, så nu dukker Prytz navnet altså op igen, efter at have sprunget 2 generationer over. Han døbes i Sct. Knuds Kirke  i Odense den 13. september 1891, og de bor da Langegade 89 i Odense.

 

Hans Laurits dåb i Sct. Knuds Kirkebog i 1891.

 

 

Dagny Anna Edith Prytz Pedersen deres fjerde, barn fødes den 9. april 1893 (hvilket senere gav problemer når der skulle flages på hendes fødselsdag under 2. verdenskrig) og døbes i Vor Frue Kirke den 28. maj 1893, blandt fadderne er barnets farmor Karen Dorthea Jørgensen (Marie Chatrine Prûtz`s datter), og de er da flyttet til Sct. Jørgens Forstad nr. 52 i gården.

 

 

Sct. Jørgens Forstad 1910 (fra bogen Odense og deromkring. fra 1981).

Paradisvej det nuværende Kochsgade.

      

Karla Dorthea Roberta Prytz Pedersen deres femte barn fødes 11. oktober 1895 på Paradisvej 10  det nuværende forreste del af Kochsgade. Hun bliver døbt i Vor Frue Kirke anden juledag 1895, og blandt fadderne er Karen Dorthea Jørgensen barnets farmor, og Nielsine Meta Pedersen hendes søster.

 

 

KarlaEdmundNielsine og Hans LauridsDagny

 

                 

 

Deres  sjette barn Edmund Harald Niels Peder Frits (jeg tror det er en skrivefejl i kirkebogen, skulle have været Prytz) Pedersen fødes den 21. juni 1898 og dør samme år i oktober måned kun fire måneder gammel. Deres syvende barn opkaldes efter sin afdøde storebror og kommer til at hedde Edmund Harald Niels Peder Prytz Pedersen og fødes 3. august 1899, og de er da flyttet  på Damhusvej . Deres ottende barn Gerda Ester Prytz Pedersen bliver født 19. februar 1902 på Damhusvej.

 

De tre søstre Inga, Gerda og Karla.

Anne Margrethe Rasmussen sammen med sine børn på sin  80 års fødselsdag  i 1946 på Enighedsvej i Odense.

 

 

Deres niende barn Inga Ellen Agnes Gudrun Prytz Pedersen fødes 14. november 1904 og døbes i Sct. Hans Kirke nytårsdag 1905, blandt fadderne er røgter på Mosegården Hans Rasmussen barnets morfar. De bor da Damhusvej 6. Deres tiende barn Niels Peter Prytz Pedersen fødes 27. april 1909 på Damhusvej 81, blandt fadderne er Dagny hans søster. Deres 11. barn Axel Kaj Aage Prytz Pedersen fødes 3. oktober 1911 på Astrupvej 24.

 

 

Anne Margrethe og Hans Peter med deres børn ved Edmund og Ediths bryllup i 1926, og hunden Bønne.

 

Deres 12. og sidste barn Lilly Irene Doris Prytz Pedersen bliver født 15. august 1913  og døbt i Sct. Hans Kirke. Hun dør kun 4 mdr. gammel lillejuleaften 1913 og begraves 28. december fra Sct. Hans Kirke på Assistenskirkegården.

 

Enighedsvej i Odense.                                 Skibhusvej med Fredens Kirke i 1919.

 

Som 70 årig vandt Anne Margrethe  Rasmussen flere gane  kapgang-konkurrencen fra Odense til Slukefter Kro for pensionister.

 

Anne Margrethe med vinderkransenAnne Margrethe med vinderkransen

 

Anne Margrethe Rasmussen blev 96 år gammel og døde den 14. januar 1963 på Enighedsvej 9 i Odense, hvor hun havde levet så mange år af sit liv. Hun var enke i 37 år. 

 

 

 

Slukefter Kro året 1912.

 

 

Her følger en dataliste over Anne Margrethe Rasmussen med oplysninger om hendes søskende, børn med mere.

 

  Navn: Anne Margrethe Rasmussen

                                             

Født: 12.10.1866. i Nellemosehuset ved Langesø  

 

Død: 14  januar 1963 begravet fra Fredens Kirke på Fredens Kirkegård

 

Døbt:  26.12.1866. i Vigerslev Kirke

Faddere:

Pigen Marie Wilhelmine Hansen ( barnets moster)af Næsbyhoved Broby

Anders Hansen af Næsbyhoved Broby(barnets morfar)

Hans( resten ikke læseligt)

Rasmus Nielsen af Horsehave (barnets farfar)

 Knud Niels Rasmussen (barnets farbror) Karhuse

Jens Larsen Ny Møllegård

 

Konfirmeret:  1880 i Skydebjerg Kirke (tjente hos husbond Hans Andersen Orte)

 

Viet:  09.04.1890. i Vor Frue Kirke (boede Frederiksgade 53)

Forlovere:

Murer L.F. Frederiksen Fredensgade 15

Vognmand L. Jørgensen Langegade 39

Anne Margrete Rasmussen og Hans Peder Pedersen har løst sognebånd til Provst Heiberg Vor Frue Kirke.

 

 

Ægtefælle:  Hans Peder Pedersen 10.07.1864.- 25.12.1926

 

Sct. Jørgensgade med gasværkets store beholder, hvor H.P.P. arbejdede i mange år.

 

 

Far: Hans Rasmussen født 1837

 

Mor: Laurine Hansine Hansen født ca. 1844- 1891

 

 

Søskende:

 

1.(Anne Margrethe Rasmussen 24.10.1866 -  ca. 1962)

 

 

2. Marie Kirstine Rasmussen født 25.12.1868 i Blæsbjerg døbt 29.03.1869. i Vigerslev Kirke

Faddere.

Marie  Pedersen af Rue

Marie Wilhelmine Hansen af Broby (barnets moster)

Anders Hansen af Broby( barnets morfar)

Rasmus Nielsen (barnets farfar) Horsehave

Frederik Gudmundsen af Søndersø.

Gift med Mads Larsen Hjallesevej i Odense.

 

  Marie og Mads Larsen ved deres bryllup

 

 

 3.Rasmine Sofie Rasmussen født 25.02.1871 i Blæsbjerghus døbt i Langesø Slotskapel 14.05.1871.

Faddere:

Maren Kirstine Rasmussen af Karhuse

Niels Rasmussen (barnets farbror)af Karhuse

Rasmus Nielsen (barnets farfar) af Horsehave

Anders Hansen  (barnets morfar) af Næsbyhoved Broby

Konfirmeret i Vigerslev Kirke 12.04.1885. Gift med Otto Madsen boet på Colbjørnsensvej i Odense.

 

 

4 Anne Kirstine Rasmussen  født 5 marts 1873 i Ubberud

 

5.  Andersine Rasmussen  født 16 februar 1875 i Ubberud 

 

6. Laura Hansine Rasmussen født 19.02.1877. i Horsehave i Ubberud Sogn døbt 24.05.1877.            konfirmeret 05.04.1891. i Vigerslev Kirke.

Gift med Olaf ? Nyborgvej 180 i Odense

 

7.Sofie Karoline Rasmussen  født 24.02.1879.  i Tågerod Vigerslev Sogn døbt 14.09.1879. i         

Langesø Slotskapel konfirmeret i 09.04.1893. i Vigerslev Kirke.

 

8. Kristine Nielsine Rasmussen  født 21.05.1881.Karhuse i Vissenbjerg døbt 24.07.1881. i Vissenbjerg Kirke.

Faddere:

Pigen Anne Margrethe Rasmussen Orte sogn (barnets søster)

Kristen Pedersen Karhuse

Murermester Anders Hansen Næsbyhoved Broby (barnets morfar)

 Boede i H.C. Andersensgade i Odense som voksen.

 

9.Rasmus Peder Rasmussen  født 11.10.1883.døbt 13.01.1884.  i Vissenbjerg konfirmeret 03.10.1897. i Vigerslev Kirke ophold på konfirmationsdagen på Gl. Møllegård.

Faddere:

Hans Rasmussen Karhuse(barnets far)

Hans Rasmussen

Anders Hansen Broby (barnets morfar)

 

10. Dødfødt dreng. Født den 19 maj 1887 i Karhuse, Vissenbjerg Sogn.

 

11.Anders Rasmussen født 11.11.1889.  i Vissenbjerg døbt 19.01.1890. i Vissenbjerg Kirke.

Faddere:

Marie Kirstine Rasmussen Odense(barnets søster)

Hans Rasmusen Karhuse (barnets far)

Anders Hansen Næsbyhoved Broby (barnets morfar)

Boede i Georgsgade Odense som voksen.

 

Børn:

 

  1.Nielssine Meta Pedersen

 

Født 07.11.1887.udenfor ægteskab  døbt 20.11.1887. i Vor Frue Kirke. Udlagt barnefader Mejerist Hans Peder Pedersen Nr. Nebel i Jylland.

Faddere:

Peder Andersen Langegade 37 Od.

Lars Jørgensen Langegade 37 Od.

Kristine Hansen Bolbro (barnets moster)

Marie Rasmussen Bolbro (barnets moster)

 

2. Hans Pedersen  

Født 24.04.1890. Frederiks Forstad 2.(senere Frederiksgade) hjemmedøbt 06.06.1890. fremvist i Vor Frue Kirke 20.07.1890.

Faddere:

Vognmand Lars Henrik Jørgensen Langegade 39 i Od.

Arb.mand  Frederik Nielsen Frederiks Forstad 2. i Od.

+forældrene. Død 20.09.1891. begravet 24.09.1891.fra Vor Frue Kirke.

 

  3. Hans Laurits Prytz Pedersen

 

 Født 19.08.1891. døbt 13.09.1891 i Sct. Knuds Kirke

 Faddere: Forældrene

 

  4. Dagny Anna Edith Prytz Pedersen

 

Født 09.04.1893 Døbt i Vor Frue Kirke 28.05.1893. af pastor Grove Rasmussen.

Faddere:

Tjenestekarl Mads Larsen Ny Vestergade

Arb. Mand Lars Peter Hansen Sct. Jørgens Forstad 46

Enke Karen Dorthea Jørgensen langgade ?( barnets farmor)

(bor Sct.Jørgens Forstad nr. 52 (gården).

Viet 03.05.1914. af Provst Balslev i Lumby Kirke med Frans Valdemar Frandsen født 17.02.1889. i Dræby søn af indsidder Hans Peter Frandsen og hustru Kirsten Marie Jensen.

Forlovere ved brylluppet:

Husejer Jens Peter Frandsen i Gammel Fuglsang

Gasværksarbejder H.P.P.(Dagnys far) Odense

Forældrenes samtykke forelå.

 

Fuglsanghuset i Næsbyhovedskoven, hvor Jens Peter Frandsen boede.

 

5. Karla Dorthea Roberta Prytz Pedersen  

 

Født 11.10.1895. på Paradisvej 10(nuværende Kochsgade) døbt I Vor Frue Kirke 26.12.1895. af Provst Heiberg

Faddere:

Arb.mand Rasmus Jensen Odense

Enke Karen Dorthea Jørgensen(barnets farmor)

Pige Nielssine Pedersen (barnets søster).

Karla udmeldt af folkekirken 10.10.1968. overgået til Jehovas Vidner.

 Død 1973/1974

 

6. Edmund Harald Niels Peder Frits Pedersen

 

Født  21.06.1898. døbt 10.07.1898 i Vor Frue Kirke  af Provst Heiberg

Faddere:

Arb. Mand Hans Rasmussen (barnets morfar) Sct. Knudsgade 53

Pige  Christine Rasmussen (barnets moster)

Laurine Hansine Rasmussen (barnets mormor)

 død 31.10.1898. i Sct. Hans Landsogn 4mdr. gammel, begravet af  Provst Heiberg fra Vor Frue Kirke, begravet på Assistenskirkegården.

 

  7. Edmund Harald Niels Peder Prytz Pedersen

 

Født på Damhusvej 03.08.1899. døbt 18.08.1899. ved hjemmedåb af pastor Barsøe, fremvist i Vor Frue Kirke 03.09.1899.

Faddere:

Arb.mand Otto Madsen H.C. Andersensgade 33

Hans Rasmussen (barnets morfar)  Sct. Knudsgade 27

Pige Rasmine Rasmussen (barnets moster)  Sct. Knudsgade 27

 

  8. Gerda Ester Prytz Pedersen

 

Født 19.02.1902.døbt 16.03.1902. i Sct. Hans Kirke af sognepræst Grove Rasmussen

Faddere:

Laura Rasmussen (barnets  moster)

Kristine Rasmussen (barnets moster)

Barnets far.

Gift med Johs.Skovlund Nielsen (kaffebrænder) død 18.02.1948. Henriettevej 38  2.sal  begravet fra Fredens Kirke 21.02.1948. på Fredens Kirkegård. Fadder ved Elses dåb(barnets moster) bor da Victoriagade 24 i Odense.

 

  9.  Inga Ellen Agnes Gudrun Prytz Pedersen

 

Født:14.11.1904. Damhusvej 6 Odense  Død: 29.11.1964 på  Solfaldsvej i Odense (hos moster Karla)

Begravet: på Fredens Kirkegård

Døbt:. 01.01.1905. i Sct.Hans Kirke af Res. Capellan M.P.Hansen

Faddere:

Barnets forældre

Røgter Hans  Rasmussen ”Mosegård” (barnets morfar)

 

  10. Niels Peter Prytz Pedersen 

 

Født 27.04.1909. Damhusvej 81. døbt 23.05.1909.

 i Sct. Hans Kirke

Faddere:

Forældrene

Dagny Pedersen (barnets søster) Lumby

 

  11.Axel Kaj Aage Prytz Pedersen   

 

Født 03.10.1911. Astrupvej 24. Døbt 26.11.1911. Sct. Hans Kirke af sognepræst Lange

Faddere:

Nielssine Meta Pedersen (barnets søster) Od.

Dagny Anna Edith Prütz Pedersen  Lumby

Tjenestekarl Richardt Larsen Odense

Død 08.02.1932.

 

12. Lilly Doris Irene Prütz Pedersen           

Født 15.08.1913 Henriettevej 52 døbt i Sct. Hans kirke .Faddere ved dåben Forældrene og barnets broder Hans Lauritz Prytz Pedersen, Dalby. Død kun 4 mdr. gammel på Henriettevej 52 den 23.12.1913 begravet den 28.12.1913 fra Sct. Hans kirke på Assistenskirkegården

 

 

Anne Margrethe, Henny, Else og ?, Enighedsvej 9.      ?, Anne Margrethe, Dagny, Karla og Else i haven.

 

Adresser:

 

1866 Født i Nellemosehuset

1868 Blæsbjerg ved Marie Kirstine Rasmusens fødsel

1869 Blæsbjerg ved Marie Kirstines dåb

1870 Opvokset i Horsehavehuset

1871 Blæsbjerghus ved Rasmine Sofie Rasmussens fødsel

1881 Ude at tjene i Orte

1890 Frederiksgade 53 ved deres bryllup

1890 Frederiks Forstad 2 ved Hans Pedersens dåb

1891 Langegade 89 ved Hans Lauritz`s dåb

1893 Sct. Jørgens Forstad 52 (gården) ved Dagny`s dåb

1895 Paradisvej 10 (nuværende Kochsgade) ved Karla`s dåb.

1898 Paradisvej 10( ved Edmund nr 1. fødsel)

1899 Damhusvej (ved Edmunds nr. 2 fødsel)

1902 Damhusvej  (ved Gerda`s fødsel)

1904 Damhusvej 6 (ved Inga`s fødsel)

1909 Damhusvej 81 (ved Niels Peders fødsel)

1911 Astrupvej 24

1913 Henriettevej 52 (ved Lilly Irenes fødsel/død)

1920 Enighedsvej 9

1962 Dør Enighedsvej 9 i Odense

 

 

 

 

 

          

Inga, Henny og Dagny på  cykeltur.                Til toppen

 

Udarbejdet af Dea Olsson og Otto Olsson 19.12.2002.

Redigeret og rettet i december 2005/januar 2006 /november 2006./januar 2007.Otto Olsson